mandag den 23. december 2013

Mistelten og glædelig jul


Kan man blive i andet end julehumør, 
når man møder Sonja på Skælskørvej (ved Liselund) - 
inde i rabatten - i fuld sving med at pode kommunens paradisæbletræer med mistelten? 
Nej vel?
Tak Sonja for at sprede jule- og planteglæde og hermed et ønske om, at der må blive 
rigtig mange kys til alle os rodamer 
både til jul og i det nye år.


Glædelig jul og godt nytår fra Mette.

torsdag den 21. november 2013

Travetur på en dejlig torsdag i november


Helle, Janet og jeg gik en dejlig frisk tur i dag. Snakketøjet var også med. Vi mødtes hos mig, og da alle var mødt op, traskede vi derudad.
Vi gik ad Absalonsagde via Østervang, ad Sunesvej...så smuttede vi på Filosofgangen, hvor der var temmelig mørkt. Gennem Akademiet, ud ad Klosterporten, hvor vi gjorde pit-stop ved genbrugsbutikken..kun for at se, at Nytårsroben er til at købe for billig penge :)
Ad snirklede bagveje fandt vi tilbage til Frederiksvej 14 , hvor tasker og cykel blev taget og vi fik sagt "på gensyn i næste uge"

Næste uge går vi af sted igen...har nogen lyst, så duk op klokken 16.30 hos mig. Vi går en times tid og vi kan sagtens være flere...Mandagspigemænd er absolut også velkomne ;-)

lørdag den 16. november 2013

Årets Ronumse 2013 er....Mandagspigebloggen

Åh, sikke en fest forleden...jeg havde da slet ikke forestillet mig, at jeg skulle blive aftenens æresprismodtager!
Jamen, med det stille og mere eller mindre tilbagetrukne liv, jeg har ført i det seneste år, kan jeg da ikke have gjort indtryk på nogen...og jo, så alligevel. Tak Pia, som velfortjent sikrede sig titlen som Årets Ronumse 2012, tak, fordi du i år udvalgte netop mig blandt de ellers så mange øvrige meget velkvalificerede nominerede. 
Jeg skal gøre mit bedste for at leve op til denne ære. Jeg vil i kommende år stille metervis af indlægsplads til rådighed til de ærede mandagsdamers digitale udfoldelser. Der vil blive plads til muntre og alvorlige indlæg, plads til fotos og billeder og måske endda enkelte filmklip.
Skriv løs de damer...jeg stiller mig ydmygt til jeres tjeneste.
Og endnu en gang, tak for prisen og den store ære. Jeg er så rørt!

fredag den 15. november 2013

Der må pustes liv i bloggen igen.


I går d. 14-11-2013 blev der afholdt Mandagspigeaflutningsmiddag (flot ord ikke?) hos Grethe, tak fordi du lagde hus til. Vi var 11, manglede Pia for at være fuldtallige. Besætningen denne aften bestod både af nuværende roere og tidligere roere..eneste forudsætning for deltagelse var, at man var Mandagspige.
Hver især tog vi en ret mad med, så det var ikke spiseligt vi "gik ned på"
Dejlig aften, som så absolut efter min mening tåler gentagelse til næste år, når rosæonen slutter. 
I tiden frem til den kommende rosæson vil der blive travet ture rundt i Sorø, alle er velkomne. Der aftales fra gang til gang, hvorfra turen starter.
Kærlig hilsen Anne, en exer ;-) 

mandag den 3. december 2012

Julehilsen

 
Kære alle.
Lige en tidlig julehilsen her fra en "mega-stor-snottet" Mandagspige.
Jeg glæder mig til at se jer alle igen.
Kærlig hilsen Anne

lørdag den 6. oktober 2012

Tillykke til Elisabeth og Mette

Kære Elisabeth og Mette.

I ønskes begge hjertelig tillykke med jeres fødselsdage.
Vi håber I hver især får en rigtig dejlig dag.




Kærlig hilsen
Mandagspigerne.