onsdag den 29. september 2010

Identitetskrise?

Er jeg en Mandagstøz eller en Torsdagspige - jeg kan ikke kende mig selv mere...

Noget kunne tyde på en venlig (ikke fjendtlig) overtagelse - men på den anden side er vi jo så mange gengangere, så det er ikke til at se forskel.

Det lader til, at det helt og holdent er vejret der bestemmer den aktuelle konstellation - og den forgangne torsdags vejr var ypperligt. Der blev roet mod den nedgående sol i bedste Lucky Luke-stil. Smukt og poetisk (og dejligt).

Vi prøvede noget nyt - væk med 3'eren. Man kan alligevel ikke høre hvad der bliver sagt hverken mellem styrmand og 4'er og mellem 1'er og 2'er, så dette koncept er måske værd at overveje...?

Aktuel klummeskriver: Pia.

mandag den 20. september 2010

Ikke just Mandagspigevejr...


- for det både blæste og regnede.
Mette valgte klogeligt "Svedetimen" i stedet, Janet ville svinge støvsugeren (også en form for motion) - og jeg sidder bare her og bliver mere og mere firkantet i bagdelen; men eftersom jeg p.t. er selvbestaltet styrmand, har jeg også den fornøjelige pligt at notere dagens hændelser ned.
Kan hænde nogle af Mandagspigerne denne uge forvandler sig til Torsdagstøzer?
Mange indendørshilsner - Pia.

søndag den 5. september 2010

- og de gik, og de gik, og de gik ....


Nå ja - overdrivelse fremmer forståelsen...
Mandagen bød på meget blæsevejr, og derfor var ALLE gigbådene optaget. Vi valgte derfor i stedet at gå søen rundt. Inde i skoven var der rigtig dejligt, og vi fik både vandret og snakket i ca. 1½ time - så var behovet for begge dele vist også stillet!
Jeres indtil videre styrmand
(jeg har stadig vrøvl med albuen)
Pia