tirsdag den 19. juli 2011

prøve

Jeg har nu inviteret mig selv til at være medforfatter på Mandagspige bloggen...måske dette er en løsning..

Jeg har nu lavet en invitation ( I får en mail ) til Mette, Pia og Janet...denne skal I accepterer og så skulle I kunne udgive uden problemer (tror jeg nok ;) ---)

Ellers giv besked og jeg vil prøve en anden taktik :)

Endnu en rekord!



Aldrig...som i aldrig har vi sat denne form for rekord.

Korteste tur på korteste tid!

Det var endda Janet der sagde stop!

Vejret var stort set fint da vi mødtes klokken 17.00 ...måske en anelse blæst, men ikke noget der afskrækkede os.

Gert hjalp os ud, rådede os til at tage den direkte mod Bøgeholm..og hans slutbemærkning var: "Vi skal nok holde øje med jer!"


Vi nåede dog IKKE så langt, førend det begyndte at regne..vi vendte om..vi roede tilbage..vi kom op..


Derefter blev der drukket kaffe i klubhuset. "Slutter I altid af med kaffe i klubhuset?" spurgte Ayoe, som var indbudt som styrmand. "Næ" kunne vi svare," Vi skal som regel alle hjem og spise aftensmad, så vi når ikke kaffen, selvom det er voldsomt hyggeligt"


Vi måtte erkende at i går var det ikke Mandagspige-vejr..men kaffen var god :)


Kærlig hilsen Anne (treér)



nb..læg mærke til den lille printer"ting" jeg har fået indføjet under hvert indlæg...skisme smart ikke..nu kan vi, hvis vi vil, printe et indlæg ud.

Møgvejr

Det kan siges meget kort: det blæste voldsomt, der var store bølger i Smalsøen, himlen åbnede sine sluser, og vi vendte om igen efter ca. 400 seje m.
Godt vi havde Ayoe med som styrkvinde!


Dagens stroke Pia

onsdag den 13. juli 2011

Light-udgave






Mandagens tur var udelukkende befolket med vintersæsonens gymnastik-piger:
Janet, Anne, Sonja og Pia.





I højt tempo (og ditto humør) roede vi vores sædvanlige 8 km på noget nær rekordtid: 1 t 20 min.! Vandet var flot, balancen ligeså - og med Janet som en hård, men uretfærdig styrkvinde var det en dejlig tur. Ingen tør jo sige sådan en kapacitet imod, endsige forsøge at vifte lidt med en åre i utide...
Sonja spurgte jævnligt ind til vores indforståede kommandoer. F.eks.: "Hvad betyder en lille grøn?" Intet under hun ikke altid forstår hvad vi siger, for netop dette udtryk har vi andre også først lært i denne sæson. Men som Janet så smukt formulerer det: "Man skal jo forny sig en gang imellem".
Turen blev muligvis speeded noget op, da vi mødte en lappedykker med en fisk i næbbet. "Aij, hvor er jeg sulten", sagde Anne. Det smittede...
På broen stod Mølvig parat til at hjælpe os op af vandet. For ham er sådan en (tons)tung gigbåd jo ikke noget at snakke om - og vupti, så lå den på sin plads.


Dagens stroke Pia

onsdag den 6. juli 2011

Forskningsprojekt: Dameroning og kvinderettigheder

Professor ved DPU Ning de Connick-Smith er gået i gang med at forske i dameroning og klædedragter gennem tiden.


"Jeg er nemlig i gang med et mindre hobbyprojekt, hvor jeg bl.a. ser på, hvordan kvindelige roeres klædedragter har udviklet sig fra 1885, hvor de første kvinder kom på havet, og frem til 1920'erne, hvor de smed de lange kjoler og begyndte at ro i shorts."

"Til at starte med roede de kvindelige roere i lange kjoler, og det var selvfølgelig et problem rent udfoldelsesmæssigt, men det var også et problem med de mange klæder, fordi kvinder dengang ikke måtte svede. Derfor vedtog man en regel om, at kvinderne kun måtte tage 20 tag i minuttet, mens der ikke var grænser for mænd.I slutningen af 1800-tallet udviklede man reformdragten - dvs. kjoler uden korset. Og et af de steder, man testede dem, var i roning. Derefter tog det fart, og der blev indført nederdele og sømandsbluser, og i 20'erne fik de unge piger sågar lov til at ro i shorts og uden strømper. Det var helt vildt for den tid.Set i et historisk perspektiv skal vi altså ikke mange år tilbage, før kvinderne var meget begrænsede i, hvad de måtte og kunne. Og det er den fortælling, jeg går ind i med det her projekt."


Læst i Asterisk nr. 58 juni 2011

tirsdag den 5. juli 2011

... og vinderen er ...


Netop som spurten gik ind til dette års race for Mandagspigebåde brød solen igennem og forgyldte den fantastiske indsats. De 4 hårdtarbejdende quinder (Janet, Sonja, Elisabeth og Anne) satsede alt på at vinde det prestigefyldte race, og med en superkoncentreret styrmand vandt de også i år med flere bådlængder. Undervejs havde der været en fantastisk speak fra søen, så tilskuerne kunne følge med i slagets gang.
Bådebroen blev ryddet som ved et trylleslag, da de trætte, men glade vindere lagde til.
Intet under båden vandt så overbevisende en sejr: alle har en storartet kondition, da tobak er bandlyst hos de udøvende.

Styrmand Pia


fredag den 1. juli 2011

Til lykke Anne

Stort til lykke med din fødselsdag i dag.
Der er pakke på vej...fra denne butik.