onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul

Kære alle Mandagspiger, Mandagspigemænd og Mandagspigebørn.
I ønskes alle en glædelig jul.
Tak for gode timer sammen i 2009.
Vi glæder os til at se jer nytårs aften.
Kærlig hilsen Eddie og Anne

søndag den 1. november 2009

Tillykke med dagen i morgen....

...ønsker vi alle Gitte.
Vi håber du får en super duper dag.
Kærlig hilsen de øvrige Mandagspiger.
NB..mon vi snart skal finde på noget fælles nørkleri?
Jeg lægger gerne hus til
Kærlig hilsen Anne.

mandag den 19. oktober 2009

Og dér stod jeg ...

- omklædt, rødkindet (det gik stærkt), vel vidende at Janet havde tillagt sig en ukontrollerbar mave ... men vi var vel nok alligevel. Men nej, Elisabeth var arbejdsmæssigt forhindret.
Derfor blev jeg "kun" mødt af Anne, som forgæves havde forsøgt at ringe til mig (og jeg hæsblæsende kvindemenneske havde glemt min mobil på arbejde - surt!).
Men i stedet for at ærgre os, gik vi straks i gang med at udrede diverse fototekniske spørgsmål. Svaret på disse indviklede tekniske detaljer vil foreligge, så snart jeg har fået et fyldestgørende svar fra min fotohandler. Det går i al sin enkelthed ud på, at jeg ikke er i stand til at tage skarpe billeder med mit dyrt indkøbte kamera.
Dette var vel så sæsonens sidste rapport fra søen. Jeg kan tilføje, at solen viste en meget smuk solnedgang allerede kl. 18.15, så en rotur var måske allerede skrinlagt inden den kom i gang...
Tak for i år!
Kærlig hilsen
Pia

søndag den 18. oktober 2009

Nyt smykkefirma i Sorø?

Søndag d.18-10-2009 mødtes vi hos Elisabeth, for nu skulle der knyttes armbånd.
Først lidt brunch, for uden mad og drikke ... og så videre.
Dernæst blev snor, perler, syl, sakse og andet grej fundet frem.
Dyb koncentration, en anelse snak og efter timers ihærdigt arbejde kunne de flotteste armbånd vises frem...
Måske kommer vi på søen i morgen, det får tiden vise.
Tak for i dag, I har været nogle gode og nemme elever :-)
Kærlig hilsen Anne.

lørdag den 17. oktober 2009

Bifrost.

Billedet er lånt herfra.
Mandag tog vi afsted på vores måske sidste tur i 2009?
Det smukkeste vejr var det og vi så indtil flere regnbuer.
Ferieramte er mange af os, så vi havde endnu engang fornøjelse af Helle med som vikar (det er lige før hun er mere fast på båden, end os andre :-) ..)
Men godt for os, at Helle var med, for så kunne vi høre seneste nyt om Saras (Sahras?) bryllup.
Det blev afholdt i Arnehavehus´s lokaler og det var vist en oplevelse i særklasse.
Fyret der ikke virkede
Opvaskemaskinen ej heller
Vand fra kloarken udover hele gulvet..
10 manglende stole
Heldigvis mærkede gæsterne intet til de småting.
Kold var turen, men vi satser på en tur mere mandag...
Men søndag står det lige på armbåndsfabrikation...
Vi ses.
Kærlig hilsen Anne

mandag den 12. oktober 2009

Søen rundt ...


var en dejlig tur, men også nødvendigt, da vi havde mange emner der skulle vendes.
- det nært forestående bryllup blev planlagt i detaljer (hvem gør hvad og hvornår)
- hvem holder ferie (Mette skal til Amsterdam)
- hvem skal opleve spændende ting (Pia skal i Operaen og se West Side Story)
- og sikkert mange andre ting jeg ikke hørte...
Undervejs måtte vi både se til vores "egen" and, der havde revet sig løs under blæsevejret, samt hilse på de 2 kærestebåde. De lå og forputtede sig lidt forknytte - er der mon en kurre på tråden?
Selvom vi var hurtigt ude, nåede det alligevel at blive så mørkt, at der efterhånden kom lys i vinduerne i husene langs bredden.
Vores måger havde vanen tro samlet sig midt på søen (mon de holder generalforsamling hver mandag?), men lettede i et hvidt brus da en 4'er i fuld fart roede tværs gennem flokken.
Dagens iagttagelser er nedfældet af Pia
(som ikke kom i nærheden af styrelinerne, for dem havde Elisabeth et godt tag i)
dagens stroker

tirsdag den 6. oktober 2009

To der skal ønskes tillykke med dagen.

Elisabeth og Mette I skal ønskes tillykke i dag
med jeres fødselsdag.
Resten af "Mandagspigeholdet" ønsker jer en dejlig dag og håber I nyder den i fulde drag.
Vejret kan I jo ikke klage over
(Mette god tur til Oure)

mandag den 28. september 2009

Årets sidste rotur - ja, i teorien

Kilometeropgørelserne går fra oktober til oktober, og derfor blev aftenens rotur denne sæsons sidste. Næste gang, vi kommer på vandet, går vi i gang med at samle kilometer for 2010!
Her skal ikke nævnes individuelle rekorder, men jeg fortælle, at Janet med sine XXX km er årets lang-roer. Dette vidner om flittig roning flere aftener om ugen samt et særdeles stabilt fremmøde - godt roet Janet!
Nu giver vi ikke sådan op, bare fordi kalenderen viser oktober, så frem til efterårsferien vil vi stadig være at træffe ude midt på søen én eller to aftenen om ugen.
Som kong Neptun sagde ved kanindåben sidste weekend:
"Èn gang roer, altid roer."
Herligt kampråb siger aftenens stroker, Mette

søndag den 20. september 2009

Der så man så lige...

...Mette.

og straks tænkte vi ( Eddie og jeg)...."Nu skal de have øl!!"

Vi sneg os rundt om ølvognen for at høre, hvad der blev bestilt...
og hvad hørte vi så??
"To cola, tak"
Vi håber I nød dem...
(og nb....god tur i morgen mandag)

tirsdag den 15. september 2009

Hej alle.....

Her lige en rapport fra vores "Mandagspigetur"...

Da vi nåede Banevej, var der blink og politibil i sigte...en knallert blev stoppet ( vi håber ikke at der var Oliver N)

Men sekundet efter blev Gustav stoppet i sin røde bil....skulle vist bare vise kortet :-)

Resten af turen gik igen næsten søen rundt, med enkelte pauser indlagt...pauserne var dog ikke så lange, at vi kunne finde en ny dato for armbåndsfabrikation...

Derfor blev en mail forfattet og afsendt af mig senere mandag aften...

Ordlyden var ca. således:

Elisabeth da du var taget til forældremøde aftalte vi andre en ny dato, hvor vi hos dig(?) kunne lave armbånd...

Vi besluttede at mødes søndag d. 18-10 ( år 2009 ) klokken 9.30 hos dig (Elisabeth) til lidt armbåndsfarbikation og brunch, i en skøn blanding...

Vi håber du kan...

Vi håber du kan lægge hus til...

Hvis hverken dato eller afholdelsessted passer ...så giver du endelig besked og vi finder en anden løsning.

Hvis det bliver hos dig , skal du have kaffen og teen klar...vi andre kommer med...

Anne: lidt af Eddies gulerodsboller
Janet: en 20-30 forskellige marmelader og syltetøj(er)
Mette: noget Mette-ost
Pia:.......det kan jeg ikke lige huske.
Gitte.....hun ved ikke noget endnu, men fortæl hende det endelig når I er til tøjparty :-)

Tjaaa...det var vist det...

Kh Anne

NB..Elisabeth (igen igen) skriver du på bloggen ? eller skal jeg som 2.styrmand klare den sag?


NB én kunne jeg jo slette, for jeg har skrevet dette indlæg...nu må vi vist snart have Elisabeth oplært i blogindlægs-skrivning?

Endnu en update...Pia medbringer rugbrød og noget pålæg af en slags...

Derudover modtages gerne alternative forslag til vores søndag formiddag :-)

Endnu engang kærlig hilsen Anne.

tirsdag den 1. september 2009

Nu er vi vel ikke ved at falde af på den.....


Sidste dag i sommerkvartalet bød på let støvregn - nej, det var vist nok silende, støvende regn! Stemningen i omklædningen var afventende - skal vi eller skal vi ikke?

Sagen blev afgjort, da Janet efter endnu en tur ud på broen måtte konstatere, at det ikke var rovejr!
Hvad skulle vi så lave? Som noget helt nyt indtog vi i stedet klubhuset, satte kaffe og te over og satte os og snakkede.........som vi plejer.
Jo tak, verdensituationen blev også sat på plads denne mandag!

Hilsen Mette

søndag den 23. august 2009

Inden det bliver for sent.....

..... må jeg vist hellere skrive lidt om vores rotur i mandags...
Vi kom i zik-zak roning rundt til alle disse
Vi fik aftalt hvorledes diverse spiselige og drikkelige ting skulle medbringes til
og da vi var til opera i Akademihaven aftalte vi, at vi skulle genoptage rutinen med at lægge gode madopskrifter ind på vores blog...
Så denne opfordring er hermed givet videre...
Skriv direkte ind i etiketten
OPSKRIFTER....
(eller i kommentarboksen, så skal jeg nok sætte den ind det rette sted.)

mandag den 10. august 2009

Næh, det var ikke en and


Nogen har forlagt en and ved sivøerne! !

Nej, vi havde læst dagens aviser og var bekendt med, at denne to meter and ikke stammer fra BonBon- land, men er én af de mange kunstgenstande, som i det kommende efterår skal pynte på, i og ved Sorø sø.
Fakta: Den kæmpestore and er lavet af den danske kunstner Svend Allan Sørensen, og den er en del af Vestsjællands Kunstmuseums kæmpestore efterårssatsning "KURS:SØEN", der åbnes officielt på næste lørdag d. 15. august.
Vi ser frem til flere underholdende indslag næste mandag!
På mandagspigernes vegne, dagens stroker, Mette

tirsdag den 4. august 2009

Rod, rockere & romantik ...

Jo, vi spænder skam vidt!



Janet proklamerede henrykt, at hun lige for tiden har den grimmeste indkørsel!? Et gammelt ordsprog siger, at det skal være galt før det kan blive godt, og mon ikke opstemtheden skyldtes udsigten til at få den flotteste indkørsel inden længe?

Til gengæld kunne henrykkelsen over Nikolajs nye frisure ligge på et meget lille sted. Det var vist ikke agurkesalatens skyld, at munden snerpede. Årsagen til det nye look begrunder sig i det faktum, at Nikolaj lige nu befinder sig et sted i Sydfrankrig for at forsvare de danske farver. Vi krydser både fingre og tæer og håber Janet har fundet det sædvanlige brede smil frem når Nikolaj vender hjem igen.

Og så er der Elisabeth ... hmm, tja ... vi er ikke helt trygge ved de personer hun omgås, når hun rejser udenlands på ferie. Med sin faste overbevisning om ikke at dømme andre mennesker alene på deres udseende, hjalp hun en vis herre med nogle sproglige misforståelser ombord på en færge. "Tatoveringer er vel bare noget jeg må vænne mig til" tænkte hun, og overså totalt resten af familiens chokerede udtryk. De så nemlig hvad der stod på rygskjoldet!


Dagens store nyhed stod Helle for: der er bryllup i farvandet! Godt nok brokkede hun sig lidt over den praktiske (læs økonomiske) vinkel, de unge mennesker havde lagt til grund for giftermålet - men glæden og stoltheden piblede alligevel frem til overfladen. Der er allerede fuld fart på forberedelserne, og selvfølgelig står vi øvrige Mandagspiger parate til at give en hjælpende hånd med hvis det bliver aktuelt. Der er nu ikke noget så romatisk som et bryllup!


2. styrmand (i overskyet men varmt vejr)

Pia.

søndag den 2. august 2009

Åkande tur




I mandags havde vi mandagspige vejr. Dvs varme, solskin, og aftagende vind.

Desværre var der afbud fra både en ferierende Elisabeth, en U 23 VM ramt Helle og en ferierende, men også meget forkølet Pia. Noget måtte gøres, da vi ville ud.

Vi ringede til Sorø Kommunes borgerservice og inddrog Gittes orlov fra madagspigebåden, og med lidt hjælp fra andre klub medlemmer kom båden i vandet og vi fik en dejlig botanisk, boglig og baglæns ro tur.

Vi fik studeret åkander på nærmest hold. Vi så fine blomster og frøkapseldannelse både i Åkandebugten og Hundekilde. (Vi håber at Gittes og Kåres nyanlagte sø også engang vil blomstre lige så fint)

Her efter drog vi videre til Andebugten, Banevej forbi Akademiet og krydsede over så vi kom den rigtige vej rundt i smalsøen.

Anne og Mette fik vendt en masse spændende titler på bøger der er og ikke er værd at læse.
Vi andre lod os inspirerer.

Vi ror igen på mandag satser på kl 16.15, nok mandagspiger og sommervejr.


onsdag den 22. juli 2009

Hvad skete der lige på en mandag?

Føj for et regnvejr.
Janet mente ellers den sorte truende sky ville drive væk,
men næ nej.
Vi startede ud i fin stil klokken 16.40 og det skulle vi aldrig have gjort, vi skulle have ventet til vanlig afgang, for så var vi ikke blevet våde.
Vi havde vel roet 3-4 tag, med halve ben...så stod regnen ned i lårtykke stråler.
Blev vi våde???
JAAAAAAAAAAA.
Noget så gennemblødte...
Vi tog direkte til Parnasbugten, her var dog om ikke andet .....læ.
Vi undgik Andebugten og Banevej, der var for luftigt...så retur via Hundekilde og Parnas.
Jeg tror vi endnu engang kom rundt i rekordfart...
For pauserne blev korte...ultrakorte, da det var for koldt at ligge stille.
Så det var ikke meget vi fik snakket om denne gang...
Jo, måske lige, at Jeppe skulle have hentet Nikolaj på stationen, men det endte med kun at være vasketøjet Jeppe bragte hjem til Janet...
Nikolaj kørte direkte til Metalica koncert...
Jeg håber sandelig på mere Mandagspigevenligt vejr næste mandag.
Venlig hilsen
Anne

torsdag den 16. juli 2009

endnu en onsdags/mandag rapport..


At stå i kiosk ved Skjolden til Regatta er en oplevelse som vi Mandagspiger ser frem til år for år.
I år havde vi sammen med kiosken i klubhuset indtjent ca. 23.000 kroner.
Godt gået til os alle, mente Helle...
Tak for rosen :-)
( Vi ønsker os en "Mandagspigebåd for pengene?)

Mandagsnurser eller Onsdagspiger?

Tja - det var lidt svært at afgøre.
Mandagspiger på en Onsdagstur - med delvis "nurse-besætning", hvad skal man dog kalde det?
Jeg vil kalde det en god sammenblanding. Især når man kommer lidt tidligt og får en god snak med Gert: I passer jo jer selv, og det er rigtig fint. Vi (læs Roklubben) har ikke helt styr på det, men vi er glade for jer. Kan man få større ros?
Snakken på denne tur gik på flg. emner:
- ferieplaner (hvem holder ferie, hvad har I lavet, hvem skal holde ferie, hvornår, hvor skal I hen)
- husstøvmider (Emil har fået foretaget en allergitest, og Helle sukker over resultatet. Hvem elsker dog at støve af...)
- tomme køleskabe (enten fordi man har mange unge roere på besøg, eller også fordi man er alene hjemme og derfor ikke har behov for det store udvalg)
- Harry Potter (som vi alle skal ind og se, dog på forskellige tidspunkter). Lidt barnlige er vi vel alle...
Ugens rapport udfærdiget af Pia (4'er), da vi manglede en styrmand.

onsdag den 1. juli 2009

1. juli


I dag er det Annes fødselsdag - hurra hurra hurra


Du ønskes en dejlig, dejlig dag af
Janet, Pia, Gitte, Elisabeth og Mette


tirsdag den 23. juni 2009

22. juni



Med en beskåret besætning (læs: uden Anne og Pia) rundede vi igen søen på en skøn mandagstur. Vandet var spejlblankt, og der var ingen vind.
På himlen var der maleri af hvide, grå og blåsorte skyformationer, og undervejs skulle vi lige dryppes til af én. Det blev til 15 dråber i alt!
Ind i mellem skyerne kunne vi ane den blå himmel, der vist nok er begyndelsen på en hel række af dejlige sommerdage i denne uge.


Vi glæder os til dejligt flyvevejr i aften - har I fundet kosten frem piger?



Vi ses på bjerget, Mette

mandag den 15. juni 2009

mandag d. 15. juni - igen mandagspigevejr - med let brise over søen - Nu med tilføjelser.

Rotur med synsbedrag:


Første synsbedrag overgik førstestyrmand (undertegnede), da en pingvin sprang i vandet for enden af Søgade og med raske svømmetag bevægede sig målbevidst ud til os i båden. Svømmeteknikken viste sig dog at være hundesvømning, og ved nærmere eftersyn var det tydeligt, at der her var tale om en sort-hvid hund med en meget spids snude - og at den var ret god til at svømme!

Langt senere på turen - efter godt 6-7 km - oplevede Elisabeth sit fatamorgana: "Var det ikke John, derinde på stien, i løbetøj, på vej rundt om søen?" Nej, vi så ingen John i dag, men Elisabeth havde oplevet et optisk bedrag, der fik hende til både fange en ugle, tabe sin åre og miste rokoncentrationen for en stund - romantisk ikke?





Apropos hjerter! Anne fortalte også en historie om at tage fejl. Anne har lige oplevet at blive "kureret" for en hjertefejl, som hun har skulle tage hensyn til i mange år... Historien er, at en læge fornylig konstaterede, at Annes hjerte er sundt og rask, og at der ikke er nogen klapfejl og heller aldrig har været nogen. Forklaringen, som lægen med østtysk baggrund forklarede, var at medicinsk måleudstyr er som en Trabant - fortidens udstyr og biler er ikke lige så sikre og nøjagtige som nutidens! Anne er rask igen, og vi glæder os på hendes vegne.

Juni er som altid eksamenstid, og snakken i båden kom omkring børnenes mange prøver, eksaminer, glæder og skuffelser. Vi krydser fingre for resten af eksamenstiden og ønsker, at alle kommer helskindet igennem.

En let brise gav en del bølger ned langs Hundekildebugten, så førstestyrmand, der ellers er lidt nervøs for åbent hav, styrede båden på tværs af bølgerne og dermed tværs over storsøen. Det stærke mandskab trak af alle kræfter, og vi landede sikkert i Parnasbugten, hvor der atter var læ, sol og næsten ingen bølger.

Endnu en dejlig tur på søen i herligt selskab.

Førstestyrmand Mette.

tirsdag den 9. juni 2009

Rapport fra vores østlige besiddelser...



Sverige (mere præcist Stockholm) dannede i weekenden ramme for adskillige spændende oplevelser.

Ulrich blev nr. 2 i singlesculler og var jublende lykkelig, Emil (og de andre i båden) vandt bare, men var utilfredse med tiden. Nikolaj og Gustav havde byttet plads i båden, hvilket viste sig at være et dårligt bytte, Kristian og Sara var på powershopping og fik næsten hilst på den kongelige familie, der i dagens anledning (!) viste sig frem i åben karet.

Helle havde kørt Tøserunden, og var derfor mere end villig til at være styrmand på en først meget varm tur, dernæst en noget mere kølig omgang - men vejret holdt!

Men inden vi overhovedet kom på vandet, mente Janet det var meget vigtigt at smøre den forkerte båd ind i parafin-olie... Men eftersom Janet er udstyret med et enormt overskud ift. sine medmennesker, har det vel bare været for at hjælpe de stakler, der måtte blive udsat for "dårligt glid" ligesom os.

Anne stod dog til dagens vinderreplik - og den gik ud over Mette: "Er vi færdige med at tørre båden af?" - og hun havde end ikke været i nærheden af de kongelige...

Også denne gang skrevet af Pia, fordi Janet ikke ville sidde på "referatpladsen"...

fredag den 5. juni 2009

På en sommerdag...



Årets 1. sommerdag bød på masser af sol, varme og hyggesnak.

Der var trængsel overalt på søen - vi mødte både sejlbåde, turkanoer, Lille Claus og selvfølgelig en del andre roere, og ved Skjolden var der nærmest overbooket.

Den overmåde opløftede stemning skyldtes måske også, at vi delte Elisabeths glæde over hendes nye job i Kræftens Bekæmpelse.

Vi kom dog hurtigt ned på jorden (læs vandet) igen, da vi skulle skodde ved Kongebroen. Med Helle som kyndig og myndig styrmand faldt kommandoerne ellers præcist nok, men alligevel gik der på forunderlig vis kludder i det. I et opgivende tonefald lød det til sidst fra Helle: "Så må I gøre det som I kan finde ud af det". Altså, hvor svært kan det være - vupti, så var skuden vendt!

Turen blev rundet af med sidste nyt fra kulturfronten. Iflg. Mette kan vi godt springe "Elsk mig i nat" over, hvorimod Elisabeth på det varmeste kunne anbefale "Cirkusrevyen".

Skrevet af Pia, da Anne pure nægtede på trods af sin placering i båden...

tirsdag den 2. juni 2009

Man må yde før man kan nyde........

Jo vi var på vandet mandag d.25/5, på trods af flere afbud.
Mette og Anne havde andet der skulle passes og vores faste reserve Helle var også optaget, så Ole måtte træde til som "fire". Han gik op i sit erhverv med et højt tempo til følge, men efterhånden kom vi til mere normale tilstande.
Vejret var helt igennem super. Sommervarmt og næsten vindstille.
Dagens stor emne var Ulrichs, Nikolajs og især Gustavs udtagelse til nordisk mesterskab i Stockholm den kommende weekend.
Ulrich blev udtaget, da han havde slået alle de andre seniorer Aer på Bagsværd Sø d.24/5 i singelsculler
(det havde vi aldrig troet skulle ske, da han stort set ikke har roet denne bådtype siden han var junior D)
Nikolaj blev udtaget da ??? Ja han roede i senior b klassen med Nicolai Fulgsang og de blev nr sidst begge dage. Men junior landsholdstræneren mente Nikolaj skulle med til Nordiske Mesterskaber og repræsentere junior A i toer uden. En makker skulle skaffes akut, og hvorfor så ikke Gustav. Gustav kan ro, og er i god fysisk løbeform. Problemet er blot han har ikke trænet roning på top plan det sidste 1½ år.
Gustav er heldigvis super frisk og hopper op i båden og tager således med landsholdet fredag morgen kl 06.00 fra Bagsværd efter 10 træningsdage på vandet.

Og hvorfor så overskriften.
Jo, jeg havde lovet at lave dette indlæg, men havde ikke fået bevæget mig hen til pc'en før nu.
Pia ringede igår og sagde: jeg skriver ikke indlægget fra d. 1/6 før end du har overholdt aftalen.

Dette kunne jeg ikke leve med, for jeg var jo ikke med ude at ro igår, da Emil ikke kunne undvære sin mor , Og jeg kan ikke undvære at høre om denne varme tur :-)
Etteren fra forrige mandag, Janet

tirsdag den 19. maj 2009

Referat fra gårsdagens rotur nr1.


Billeddokumentation ...i stedet for referat.

Gårsdagens referat bliver i billedform...Jeg beklager lyd og rystede billeder.






Jeg kunne ikke lade være, selvom lyden er forfærdelig...men kors hvor vi snakker...noget kan høres MEGET tydeligt, andet er fuldstændigt umuligt at høre...

tirsdag den 12. maj 2009

Endnu en mandag med Achilleus.

Om styrmanden skulle have et nyt navn, ved jeg ikke, men endnu en mandag er det mig (Den glade Mandagspige) der skal skrive referat af vores rotur.
Mangt og meget blev vendt.
I den forløbne tid, har der hos Mette været tunge ting at tage vare på...Vi sender gode og helende tanker til din mor.
Næste stop på vores lidt blæsende tur blev Andebugten, hvor vi talte om...? ja, hvad var det lige der blev vendt der?
Hundekilde, hvor vi almindeligvis bytter styrmand, blev snakken i den ene ende af båden drejet ind på mad og kogebøger, hvad der blev vendt i den anden ende, må for mig stå hen i det uvisse.
Vi satsede på læ i Parnasbugten, for her ville Janet have ordet...læ og læ? det er vel for meget sagt, men Gitte blev bragt på banen..for hun savner sine Mandagspiger og vil derfor invitere til en nørkleaften...gerne i denne uge. Vi øvrige er mere stemt for tirsdag i næste uge...vi afventer Gittes mail...
Så var det også her at Janet pludselig med fagter og grimasser forsøgte at få mig til at forstå et eller andet....Men forstod jeg en hentydning? Nej, tungnem og overhovedet ikke modtageparat, måtte jeg bryde sammen og sige :
"Jeg forstår ikke lige, hvad du vil?"
Janet måtte tilsidst sige:
"vi skal synge!"
Og så fes den ind og vi fik sunget fødselsdagssang for Pia :-)
Vi drev for vinden og måtte skodde og ro i henholdsvis grønne og røde åre....og fik omsider båden på ret køl og roede i fin stil med adskillige gange 10 stærke og endte ved Kongebrovej.
Her blev pausen kort, for vi frøs og ville hjem til klubhuset.
I klubben blev vore 8 km skrevet ind og visse er jo noget foran andre, men som Pia tørt bemærkede :" nogen "snyder" og tager onsdagen til hjælp!"
Lidt udstrækning blev det til...
Om jeg har fået alt med tror jeg ikke, men I er velkomne til at bidrage til mangellisten.
Pia ønskes endnu engang tillykke med fødselsdagen i dag tirsdag.
Kærlig hilsen Achill....Anne

Tillykke til Pia.


Tillykke skal der i dag siges til Pia....

Vi håber du får en dejlig dag.

Kærlig hilsen Mette, Janet, Elisabeth, Gitte og Anne.

onsdag den 6. maj 2009

Gid f..... havde Achilleus.

Nu må man jo ikke bande....men irreterende er det nu alligevel, når akillessenen driller...
Så mandag måtte vi undvære en Mandagspige på plads 3.
Janet og Pia sad som etter og toer
Elisabeth som fier
og jeg, Anne som styrmand hele vejen rundt.
En skade fra en svedetime i januar er sprunget op igen igen igen...
Hvad der blev talt om i båden?
Fødselsdage
Gaver
Gæster
Kørekort
1.hjælps kurser.
Vi roede over til Parnasbugten, dernæst til Hundekilde og retur igen..Sluttede med en tur til Kongebrovejen og så retur til klubhuset.
Da vi kun var fire, måtte vi få Peder til at hjælpe med at tage Jubi op...Det foregik ikke helt i vanlig fin Mandagspigestil...men op kom båden da.
Varmen havde vi ikke fået...aii det ved jeg egentlig ikke...her må jeg tale for mig selv...for kors hvor jeg frøs...gik tidligt i seng med natsokker på ..
Jeg glæder mig til en lidt varmere tur næste mandag..
Akillessene eller ej.
Kærlige hilsner fra styrmand Anne.



lørdag den 2. maj 2009

Hip hurra for Jeppe...






Det vrimler med fødselsdage - men sikke et held, for så kan vi også få lov til at sige
TILLYKKE med de 18 år til Jeppe.

Vi ønsker dig en rigtig dejlig dag sammen med din familie.

Mandagspigerne

fredag den 1. maj 2009

Tillykke til Nikolaj...

Der burde blafre 18 flag.
For i dag fylder Nikolaj 18 år.
Derfor skal der lyde et højt hurra fra Mandagspigerne.
Kære Nikolaj
Tillykke med dagen.
Vi håber du får en rigtig god dag, sammen med din familie.
Kærlig hilsen
Mandagspigerne.

mandag den 27. april 2009

Mobil og madplaner og modsatrettet trafik...



Anne-Elisabeth og Mette-Helle udførte deres roller med glans på denne tur - ikke søen rundt, for det blæste for meget - men omkring Parnas og til Andebugten og retur igen.
Vi fik kapret Gitte som styrmand, så det var næsten ligesom i "gamle" dage.
Bådens udstyr bør absolut udvides med en mobil: der mgl. hjemlige dessiner om både bollevridning og andre kulinariske udskejelser. Desuden bør der oprettes en fast modtagergruppe til modtagelse af ugens madplan. Helle er dømt til at lægge ud, for hun var så uforsigtig at nævne muligheden...
Midt i al snakken om den forestående regatta blev der pludselig råbt "sæt i"!
Vi gjorde hvad vi kunne for at vædre Kristine Romme, men det lykkedes ikke helt.
Begge parter var vist noget uopmærksomme, så vi lod hændelsen passere i al ubemærkethed (tror vi). Ingen kom noget til - mindst af alle Kristine.
Frivillig blogskriver (med de samtaler der nu kunne opsnappes på plads 3)
Pia









mandag den 20. april 2009

På søen igen d. 20. april


Forårssol og næsten ingen vind - sådan er et rigtigt mandagsvejr!

Efter lidt startproblemer i "Rete" (Janet havde ikke plads til sine laaaange ben) skiftede vi fartøj og kom søen rundt i yndlingsbåden "Parnas".

Årer og samtaleremner blev flittigt vendt og tænk en gang!: Fire ud af fem roende kvinder har drenge, der fylder atten dette forår/denne sommer! Dette gav anledning til udveksling af gaveideer til alle de unge mødres sønner, og nu er den sag vist på plads.

Roklubkontingentet blev vendt: I Janets og Elisbeths familier udgør det årlige kontingent en særlig stor sum, som i følge Elisabeth kan fradrages på selvangivelsen. (Spørg John, hvis I vil vide mere herom). Pia, Anne og undertegnede, som er singlemedlemmer i klubben, har måske ikke den store fordel af skattefradrag, men vil muligvis kunne spare en del kontingentkroner, hvis medlemsskabet kan ændres fra års- til halvårsmedlemsskab. Dette vil vi arbejde videre på i nærmeste fremtid.

Dagens sidste emne blev fælles kulturoplevelse, og i vanlig mandagspige stil (stor enighed og ikke så mange diskussioner) besluttede vi os for en storfamilietur til
Borreby for at se Vindebroens store opførelse af Cabaret.
Spilleperioden for Cabaret er fra 25.juni til og med 11.juli.
Førstestyrmand Mette

tirsdag den 7. april 2009

Aaaahhh...!

Omtrent sådan lød det fra Anne efter bare 3 små åretag - og vi andre faldt hurtigt i med diverse lyde, der alle udtrykte en dyb nydelse.

Gitte har fået orlov indtil videre, mens hun forfølger en gammel drøm om at være med på 4'eren. Det er ikke enhver Mandagspige beskåret at avancere på denne måde, så vi er ret stolte af hende.

Hele to afløsere var indforskrevet til denne vores 1. tur. Tak til Elisabeth og Helle for både muskelkraft og snakketøj - begge dele var toptunede.

Vi må have snydt under vinterens hårde træning med gymnastikken, for adskillige nye muskler har fundet deres vej frem til overfladen. Så måske skal det snarere være Aaavv fremfor Aaaahhh!?

1. styrmand Pia