torsdag den 27. november 2008

Ja, hvad laver de, når de ikke er på vandet?

Jam Element og Six-Pack
5. december 2008

På Café Ludvig

Jam Element og Six-Pack er 2 soranske bands.Kom og vær med til en hyggelig Sorø aften med musik og dans, når de 2 lokale bands indtager scenen.Jam Element sørger for : ”en funky, jazz/rock party-cocktail af covernumre”Six-Pack: To gange far & søn med en forkærlighed for alle de gode ørehængere fra 60'erne, 70'erne og 80'erne. Tilsæt en musikalsk legekammerat og et par friske juhu-piger (her er én af mandagspigerne!!!) og kridt danseskoene, så er du klar til en glad aften med Sorø-bandet Six-Pack. Musikken og spilleglæden er i centrum, og du vil
Vi kridter danseskoene.................. Hilsen Mette

mandag den 10. november 2008

Hvad laver pigerne, når de går i land?


Én af mandagspigerne blev fredag aften set i selskab med to smokingklædte gentlemen!

Det ses tydeligt, at de ikke holdt sig tilbage for retterne.

Mon Martini'en var "shaken" eller "stirred"?
Mandagspigernes lokalrapporter i Lynge

onsdag den 29. oktober 2008

Så er vi gået på land!

Rosæsonen 2008 er slut, og træningen foregår på landjorden.
Man kan ikke sige, at træningen er blevet mere tør - nej, sveden hagler af os, som har valgt at bruge en ugentlig aften på Svedeholdet.
Ingen tvivl om, at grundformen bliver holdt - måske endda lidt for meget!
Vi glæder os til at præsentere de store overarme, de muskuløse lægge, de flade maver og de udhvilede kæbemuskler til næste sæson på søen!
Hilsen Mette

torsdag den 16. oktober 2008

Vi ror endnu.

Mandagspigerne har været på vandet de sidste 2 mandage med support fra onsdagsnurserne. Flere af mandagspigerne har også roet om onsdagen, da onsdagsnurserne har haft mandefald.
Vi har nu besluttet at ro en 2 båds tur lørdag formiddag kl. 9.30 og slutte turen af med en lille efterårfrokost.
Skoven falmer så smukt og mørket nærmere sig desværre vores faste ro tid, men hvor har det været dejlige ture på søen.
Vi er blevet temmelig vågede her sidst, nej faktisk er det jo først på den nye sesson. Vi er begyndt at ro mellem pælene ved 2000meteren. Det må vi vist ikke, men kaptræningschefen har endnu ikke set os.
Vi har fået et nyt ønske til vores båds inventar. Foruden, samtale anlæg, kopholder, nye åre (ikke flere brugte fra loftet) og voksdugbeklædte puder til styrmanden, ønskes indlagt varme til styrmandssæddet. Der må da kunne laves et dynamoprincip således, at alt vores køren frem og tilbage på sæderne, kan blive brugt til mere end bådens fremdrift.
Heldigvis skulle Helle til bestyrelsesmøde onsdag. Vi mente bestemt det måtte være et punkt til eventuel......

Vi ses på lørdag jeg glæder mig, kh styrmand Janet

mandag den 6. oktober 2008

Tillykke til Elisabeth og Mette

I dag har både Elisabeth og Mette fødselsdag...I ønskes hjertelig tillykke med dagen
Kærlig hilsen Pia, Gitte, Janet og Anne.

mandag den 29. september 2008

Turen går til...

Alaska eller Allerød?

- det er måske et spørgsmål om, hvor mange points (læs kilometer) vi har roet hver især?

Hvis det står til Janet, bliver vores næste rejsemål en tur over Atlanten til det nordlige Amerika, hvor vi skal se på pukkelhvaler, vandre i tempererede regnskove - og måske cykle lidt?

Nu må hver især afgøre, hvor turen går hen:

  • Mette 176 km
  • Pia 196 km
  • Anne 212 km
  • Janet 316 km
  • Gitte 387 km

Nogle af os (!) bruger jo ufine metoder, idet de ror sammen med andre - jeg vil slet ikke nævne OnsdagsNurserne her, fordi vi måske skal holde en fælles frokost i anledning af 2 velrenomerede damers fødselsdag...- måske mødes vi på neutral grund en tirsdag.

Pga. af bådens manglende udstyr var jeg ikke i stand til at høre, hvad der foregik nede bagved - hvilket får mig til at erindre, at jeg skal huske at købe kværnsalt (arjh, var den for hård?).

Potientiel 2. styrmand, idet Gitte sur og vrissen over mgl. kræfter i forbindelse med 2 x influenza og operation stadig var en del træt:

Pia


mandag den 15. september 2008

AHHHHHH...en dejlig tur! Mandag d. 15. september

Vi har sprunget en uge over, så det var ekstra skønt at komme på vandet denne mandag. Vandet var helt stille, og solen begyndte at skinne, da vi satte "Parnas" på søen.


Gitte sad på styrmandsposten hele vejen rundt og var ikke for træt til at sætte i med 10 stærke indtil flere gange. Jo tak, vi fik rørt både kæbe- og armmuskler i dag!

Snakken gik bl.a. om Tuborgs nye bryg, som vi alle smagte i går på "M-dagen". Vores overvejelser går nu på, hvordan vi kan få markedsført produktet, som er idéudviklet på Frederiksvej hos Anne og Eddie. Salget af denne vare må kunne indtjene en klatskilling til styling af vores gigbåd!

Tuborgs nye mandagsøl



søndag den 7. september 2008

Lidt billeder fra besøget hos Gitte og Kåre

Figner...mon Gitte vil lave figenmarmelade, eller ....og her slår min viden ikke til, hvad man ellers kan bruge figner til :-) men efter at have set på figner og andre afgrøder gik vi (Janet og jeg) en tur til grusgraven.
imponerende maskiner der her er i gang, for at få gruset gravet op og fordelt i forskellige slags grus...det bedste er hvis der er megen brolæggergrus, det giver den bedste pris...
Kåre er vist ikke helt utilfreds...peger og fortæller om de forskellige lag.
Gitte vil vist bare gerne have en tur op i luften?
Janet og Kåre havde det lange ben foran, og nåede toppen inde Gitte og jeg var i nærheden af, at komme derhen...Men da vi endelig kom derhen, var de to andre nede igen...Men op ville vi. Op kom vi til den smukkeste udsigt...udover en sø (der altså ikke lige er der endnu, og derfor intet billede deraf)

Undskyld Janet....



Her går jeg så og venter og venter og venter.

På et blogindlæg fra Janet....for hun var jo styrmand der i mandags...

Glemte helt at det jo sådan set var mig der var styrmand sidst på turen, og dermed den der skulle skrive et referat...

Ups har jeg lige glemt, hvad vi snakkede om...ja

Har jeg en ide om hvad vi snakkede om....nej

Et er jeg dog sikker på...vi havde det hyggeligt....ja ja


I ugens løb har Janet og jeg så roet sammen endnu engang, sammen med onsdagsnurserne...og her snakkede vi lidt om, at lave en damefrokost i roklubben, for mandagspiger og onsdagsnurser.....og hvem der ellers kunne tænke sig at deltage...var det noget vi skulle gøre mere ved?


Derudover besøgte vi Gitte og Kåre...Fik kaffe og boller med chokolade...Hilste på Maria. Men derudover så vi på grusgraven...hold da lige op et arbejde der er sat i sving.


Kåre bliver 50 på tirsdag...Tillykke...

mandag den 25. august 2008

Mandag d. 25. august

En lettere kølig vind og truslen om småregn fik mandagens gigbåd i vandet på kort tid, og efter et par åretag eller to kom belønningen: Vinden lagde sig, temperaturen steg en anelse, og de grå skyer flyttede sig skyndsomt væk fra Sorø sø. Igen et perfekt Mandagspigevejr!

Gitte havde sat sig på styrmandspladsen og blev siddende hele vejen rundt, hvor hun samlede frisk luft og mentale kræfter til sit forestående hospitalsophold. Vi andre brugte hvert et åretag til at samle positiv energi, som vi i de kommende dage vil telepatere til Gitte. PØJ PØJ styrmand!!!

Ingen roning uden multitasking, og derfor kan jeg referere om samtalemner som mænd på svedehold, synkronsvømning og
familien Høgstedts særlige form for humor, børnebøger, en fransk festdans til anvendelse i festsalen på Sorø Akademi, Green House katalog og en hel del mere, som jeg ikke hørte på 4'er-pladsen.



Jeg fik dog fat i, at Janet i nærmeste fremtid vil indkalde gigbådsmandskabet til fælles nørkle- og synkronsvømmeaften foran videoen på Heglingevej. Vi glæder os til at få indsigt i den Høgstedtske humor!

God læsning fra Mette

onsdag den 20. august 2008

Ugen, hvor der for nogle blev to mandage

Som tiden flyver...og inden vi får set os om er det mandag igen...og inden vi igen får set os om for mørkt til at komme på søen...Men i mandags satte Pia og jeg os for, at vi skulle sætte ud i tempo "RIGTIG MEGET HØJT" og dette blev gjort af to årsager...1) Gitte skulle videre til et møde, og 2) at det er voldsomt sundt at få pulsen sat i vejret... Disse to årsager, forhindrede dog ikke snakken i at fortsætte som den plejer...og hvorfor dog også lave om på det? Vi nåede dog rundt i en rigtig god tid, Gitte nåede, hvad hun skulle nå, og vi andre nåede lige at komme med til en lille fest på roklubbens terrasse..Her fejrede man at Guldfireren havde vundet. I første omgang var vi jo naive og troede, at det var os, der skulle hyldes :-)

Men for to af os blev det så også ugen, hvori der kom to mandage...Janet ror jo med "Onsdagsnurserne" og i dag blev det så dagen, hvor jeg fik lov til at være 2er på denne sundhedsbåd...2 af de øvrige sygeplejersker havde forfald... og jeg vil da lige hilse og sige, at snakken går lige så livligt på denne båd, som i vores.



Kærligste hilsner Anne...som jo så nok pjækker fra Kroppens Hus i morgen...for motion 3 gange om ugen, det er da vist at stramme den lige lovligt meget ?



NB..Måske er Eddie overtalt til at deltage i svedetime på Frederiksberg Skole...er der andre Mandagspigemænd der tør tage stafetten op?

søndag den 17. august 2008

Guld til Guldfireren!

Yes, sådan! Guld til Danmark
Mandagspigerne siger til lykke til Gulddrengene!

På pigernes vegne, Mette

søndag den 10. august 2008

Skal man lystre sin mor ?

Pia fortæller at hendes mor kom forbi iført krinoline...Det skal da lige vises frem, hvor fin hun var...
Vi fik også lov til at se op under skørterne..
Måske får vi Pia at se i en eller anden rolle til forårets teaterstykke?
For man skal da gøre som mor siger, ikke?

Glæden var stor...

...da jeg efter en anstrengende, men givende dag vendte hjem med gode loppemønter på lommen.

Simon fik 175,- kr., Miki fik 120,- kr. (begge uden at røre en finger) og til mine egne lommer tilflød der den nette sum af 965,- kr. Sådan!

Tak for dejligt selskab til både Eddie, Anne og Mette. Og en stor tak til Janet, som beværtede os så godt, at den medbragte madpakke blev smidt ud.



Også jeg fik uventet besøg på standen, idet min mor pludselig dukkede op iført krinoline og kyse og ihærdigt prøvede at overtale mig til at være med i Sorø Amatør Teater - dog forgæves.


Hilsen Pia, trailerkræmmer

Indtjeningen blev hurtigt omsat...

...til nyerhvervelser...vi skal snart spise fisk hver dag??
På et tidspunkt talte vi om, at vi på stand 12-13-14 bare kunne bytte indbyrdes.
Eddie købte Jespers fiskestænger og jeg Mettes bluser..
Eddie købte Mettes støvler
og så videre.
Vi, Eddie og jeg, er heller ikke utilfredse med dagens indtægt, knap og nap 2000.- som straks blev lagt i feriekassen...
Nørre Snedde eller New York?
Hilsen Anne, Lystfiskerkone

Håneretten...

....er vist på Bjarnes side ...for en kort bemærkning?
Men sig det ikke til nogen!!
Hilsen Anne, lystkræmmerfotograf

Pedersborgdagen d. 9. august


Sikke en dejlig dag, vi havde på stand 12, 13 og 14. Vejret var perfekt for os kræmmere, og det fremmede både besøgstallet og købelysten hos kunderne.


På stand 14 kan jeg melde tilfredshed med dagens omsætning: 8 timers "arbejde" og 962 kroner med hjem. Da jeg havde afregnet med Mathilde (en dyr dame) og Mathildes klassekasse, havde jeg 402 kroner til overs til mig selv! Jeg er ganske tilfreds, for med i denne beskedne dagløn fulgte herligt selskab med Pia, Eddie og Anne, og hen på formiddagen kom Janet forbi med dejlig forplejning. Besøg på standen fik jeg også: Både mor og svigermor kiggede forbi, Mathilde med sin veninde Marlene kom sammen med Bjarne, som til min irritation havde taget svigermors g-a-m-l-e Phaff symaskine med. Symaskinen stod på standen i 5 minutter, og så var der bid! (UNDSKYLD Bjarne!) 50 kroner var prisen, og køber var meget glad! Jeg skulle måske have sat prisen lidt højere.

Ja, en dag som denne får den indre kræmmer frem, og der spekuleres i bedst mulig markedsføring, udstillingsteknik, prissætningsteorier og kundepsykologi, så vi næste år kan få en endnu større omsætning! Jeg glæder mig allerede!


Se også de gode billede på Annes blog.
Hilsen Mette, lystkræmmer

torsdag den 7. august 2008

Og det regnede....d. 4. august


For at undgå stormvind og sidesø mandag gik tre friske rokvinder en tur mandag kl. 17. Efter Pias ønske var målet at nå ud omkring Søholmkvarteret, og undervejs gav Janet en guidet rundvisning i nogle af kommunens ældreboligkvarterer. Vi nåede Rosenhaven og Tulipanhaven og var på vej videre til Præstelodden, da himlen åbnede alle sine sluser. Regnen kom fra alle retninger, og selv under halvtaget ved frisør Hanne og Sif var der ikke tørvejr! 15 minutter måtte vi stå, før det atter var sikkert at begive sig ud - ikke for at nå målet, men for at vende om og gå hjem.

Turen hjem foregik i tørvejr, og vi nåede rundt om University College Sjællands bygninger på Slagelsevej - bare lige for at se, hvad de bruger de mange millioner til i forbindelse med ombygninger.


Undervejs fortalte Pia om sine besøg i København: Cisternerne og udstillingen Bodies.
Rapport ved Mette.


søndag den 3. august 2008

Så er vi på vandet igen.

Efter en uges sommerferie var mandagspigerne atter klar til at indtage Sorø sø mandag d.28. juli.
Mette og familie havde været i London. De havde en rigtig god tur, jeg gik lidt glip af detaljerne pga det forsat manglende samtale anlæg i båden. Mette og jeg sad længst muligt fra hinanden.
Gitte og Kåre havde været i sommerhuset i Sverige med mange gæster og en hel del arbejde med at færdiggøre den nye terrasse.
Pia og Jesper havde været en tur i Vildbjerg og var gået helt vilde i en skobutik med udsalg ikke mindre end 6 par sko til samlingen derhjemme og hvem fik mon 4 par ??????
Annes og familien har været en uge på Rømø for flere uger siden og er allerede godt igang med job igen.
Jeg selv og familien er netop hjemkommet fra Verdens Mesterskaberne i roning for junior og senior i Østrig. Yngste søn Nikolaj er sammen med sin makker Jonas nu 7. bedste - junior toer uden styrmand - i verden. Vi er ikke så lidt stolte.

Sommervejr var det, ca 30 grader med sol fra en skyfri himmel. Så der var mulighed for at lufte sommer garderoben.

Jeg skulle heldigvis være første styrmand og kunne derfor tage det hele ganske afslappet i første omgang. Gitte var 2.styrmand og desværre ikke indstillet på at overlade denne post til mig på hele turen. Derfor gik tempoet til - 2. Da jeg tog over på stroke pladsen. Hvilket var ganske behageligt. Der blev også holdt flere lange pauser hvor benene blev kølet af i vandet.

Vi oplevede et helt nyt fænomen på Sorø Sø. En familie holder sommerferie på søen i en hjemmebygget flåde der faktisk var i stand til at holde sig flydende. De så ud til at være igang med opvasken , da vi kom forbi. Det sendte vores tanker tilbage til 60ernes hippier. Det er spændende at se hvor længe de kan få lov at blive på søen.

Turen sluttede med badning for dem der ikke er kyllinger og det er kun undertegnede der kan prale med at have taget en svømmetur.

kh Janet

tirsdag den 29. juli 2008

mandag den 14. juli 2008

Autografer uddeles!

Vi er nu kendt over det meste af Vestsjælland takket være vores "optræden" i den lokale verdenspresse - folk hilser venligt, smil uddeles til højre og venste, ja selv Gert drysser velmente ord ud over os. Kan man forlange mere...?

Da vi langt om længe forlod dette væsentlige emne, fortalte Anne om en yderst pinlig situation. Nej, det var ikke den om, at vi så tydeligt kan høres på vores vej rundt om søen, men derimod om en vaseknusning som følge af en for ihærdig befamling af en sød fugle-træfigur.

Dagens andet væsentlige emne gik nok de flestes næse forbi: Mette overtrådte en personlig barriere! Vi roede tværs over Storsøen, da vejret ikke lige var til Andebugten. Det var stærkt gjort!


Dagens rapport er udfærdiget af 1. og 2. styrmand Pia, der er stuerenoveringramt, og derfor trængte til at hvile sig.

Mamma Mia


Jeg var i biffen i går og så Mamma Mia
Sig til hvis I på tænker at se den
Jeg vil gerne med igen...denne gang vil jeg så huske lommetørklæderne...

lørdag den 12. juli 2008

I den lokale verdenspresse

Tænk at vi kan rydde forsiden på Dagbladet.....her er det dog Sjællandske der har sat os i øverste højre hjørne, vel heller ikke den dårligste plads på en lørdagsavis??
Det er da super at vi allerede kom i.

En dejlig artikel er der skrevet om vores "mandagspige oplevelser".

Og billederne, ja de kan jo ikke blive bedre: :-)

NB: læg i øvrigt mærke til den styrbords farvede brillestang...den anden stang er selvfølgelig grøn!!

torsdag den 10. juli 2008

Regattasnegle

Smagte du Janets Regattasnegle? Her kan du finde opskriften:
http://mandagspigerne.smartlog.dk/janets-ber-mte-regatta-snegle-post60645

Dinner in the Sky


Næste gang, vi mødes til middag, vil jeg foreslå, at vi indtager maden i luften......
Hilsen Mette
PS: Booking kan ske på denne hjemmeside: http://www.dinnerinthesky.com/

tirsdag den 8. juli 2008

Tirsdag d. 8. juli

Mandag er blevet til tirsdag i denne uge.

Grundet weekendens store anstrengelser var roholdet ikke "fit for fight", da vi nåede mandag kl. 17.00.

I stedet flyttede vi roningen til tirsdag, hvor Elisabeth og Ida trådte ind for Anne og Janet. Vi trodsede støvregnen, som hurtigt blev afløst af tørvejr og tog turen søen rundt i fint tempo. Turens højdepunkt må være, da Gert afbrød træningen af VM-holdet for at komplimentere vores rostil!!!! (Der må ligge noget bag!??)

Arkivfoto: juli 2006

mandag den 7. juli 2008

Sorø Regatta 2008

Med to veloverståede dage i regattakiosken kan vi melde,:

1. at vores kunder stadig er helt vilde med Janets snegle

2. at der denne gang ikke var det helt store salg i vores berømte frugtcoctail

3. at vi langede et mega stort antal kopper over disken - især søndag

4. at vi løb tør for eget hjemmebag midt på søndag eftermiddag

5. at Sorøroerne også klarede sig godt i år

6. at Mandagspigerne var godt ømme i fødderne søndag aften

og til slut

7. at vi igen er at finde på søen mandag klokken 17.00.
Hilsen Mette

lørdag den 5. juli 2008

Velkommen til...

Nu skal der prøves noget nyt...mandlig styrmand??
Eller..
Snart et nyt indlæg i den lokale verdenspresse?

Under alle omstændigheder

Velkommen til

mandagspigerne-mandagspigerne.blogspot.com

( vi kunne ikke få lov til kun at hedde mandagspigerne- sorry)