mandag den 18. oktober 2010

Mon Bjarne turde komme hjem?

Vi afsluttede vores rosæson hos Mette med den skønneste frokost...De fleste af os, havde selv lavet den medbragte ret...nogen af os måtte benytte en ven/livline.
Snakken gik livligt og længe. På et tidspunkt tikkede der en sms ind på Mettes mobil...
det var Bjarne :" er der fri bane?" Det medførte en storm af smsér retur fra os-til Bjarne.

Jeg tænker."Mon Bjarne er kommet hjem ?"

Tak for sidst til jer alle og tak til Mette fordi du lagde hus til :-)

lørdag den 16. oktober 2010

Årets sidste - og måske smukkeste tur




Vi fik fremvist de smukkeste farver, som naturen netop nu kan byde på - det kan næsten tage vejret fra én...
Også kun næsten, for der var da luft tilovers til at diskutere både Vandbal og Kongebal og dertil hørende passende påklædning - og med en lille smuttur omkring opskrifter (denne gang på mad).
På Sorø Sø kan man opleve et særegent fænomen på denne årstid - og altid omkring kl. 18.00: Hvid Sol. Måger i tusindvis samles fra nær og fjern, og efter et stykke tid begynder de at "danse". Jesper har en teori om, at smådyr på denne årstid søger op mod overfladen, så i virkeligheden er det et festmåltid vi overværer. Vores tilknyttede fugleekspert (Bjarne) er ikke helt uvillig til at anerkende denne påstand.
Vinteren må bruges på at overvinde de forskellige skavanker, som visse af os har pådraget os - og ikke et ord om aldersbetingede sygdomme!
Vi ses på vores flotte sø til foråret (og en hel masse gange i løbet af vinteren på land).
Tak for denne sæson
Pia

onsdag den 6. oktober 2010

Søn, søn, kom nu hjem ...





Vi savner vist alle vore sønner - spredt som de er for alle vinde, og ikke så "villige" til at komme hjem.
Men af os alle er det vist Janet, der savner sin Nikolaj allermest. Han er netop draget på alletiders oplevelsestur til USA, og det meste er planlagt i detaljer - men det forhindrer ikke en mor i at ligge søvnløs ...
Måske har vores børn det bare som de flotte havørne, der svævede over os og gav os et lille velbehageligt gys: de nyder livet, kigger lidt forbi en gang imellem, og har det ellers godt og passer sig selv.
Styrmand Pia.


Hurra, hurra, hurraaaahhhhh......


I




Mette har fundet fidusen - hold din fødselsdag
over flere dage ... smart!




Stort tillykke til dig i dagens anledning -



og til Elisabeth, som flytter lagkagen over til sin mor - og derefter venter på, at Gustav kommer hjem i morgen og er med til at fejre hende.


Tillykke med jeres "dobbelte" fødselsdage, unge damer!!!
Mandagspigerne