tirsdag den 9. juni 2009

Rapport fra vores østlige besiddelser...



Sverige (mere præcist Stockholm) dannede i weekenden ramme for adskillige spændende oplevelser.

Ulrich blev nr. 2 i singlesculler og var jublende lykkelig, Emil (og de andre i båden) vandt bare, men var utilfredse med tiden. Nikolaj og Gustav havde byttet plads i båden, hvilket viste sig at være et dårligt bytte, Kristian og Sara var på powershopping og fik næsten hilst på den kongelige familie, der i dagens anledning (!) viste sig frem i åben karet.

Helle havde kørt Tøserunden, og var derfor mere end villig til at være styrmand på en først meget varm tur, dernæst en noget mere kølig omgang - men vejret holdt!

Men inden vi overhovedet kom på vandet, mente Janet det var meget vigtigt at smøre den forkerte båd ind i parafin-olie... Men eftersom Janet er udstyret med et enormt overskud ift. sine medmennesker, har det vel bare været for at hjælpe de stakler, der måtte blive udsat for "dårligt glid" ligesom os.

Anne stod dog til dagens vinderreplik - og den gik ud over Mette: "Er vi færdige med at tørre båden af?" - og hun havde end ikke været i nærheden af de kongelige...

Også denne gang skrevet af Pia, fordi Janet ikke ville sidde på "referatpladsen"...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

sikke VI to må stå for referaterne i denne første del af rosæsonen ;-)

Pia sagde ...

Mon ikke resten af holdet efterhånden kan mærke det blide, men dog bestemte pres vi lægger på dem?