fredag den 5. juni 2009

På en sommerdag...



Årets 1. sommerdag bød på masser af sol, varme og hyggesnak.

Der var trængsel overalt på søen - vi mødte både sejlbåde, turkanoer, Lille Claus og selvfølgelig en del andre roere, og ved Skjolden var der nærmest overbooket.

Den overmåde opløftede stemning skyldtes måske også, at vi delte Elisabeths glæde over hendes nye job i Kræftens Bekæmpelse.

Vi kom dog hurtigt ned på jorden (læs vandet) igen, da vi skulle skodde ved Kongebroen. Med Helle som kyndig og myndig styrmand faldt kommandoerne ellers præcist nok, men alligevel gik der på forunderlig vis kludder i det. I et opgivende tonefald lød det til sidst fra Helle: "Så må I gøre det som I kan finde ud af det". Altså, hvor svært kan det være - vupti, så var skuden vendt!

Turen blev rundet af med sidste nyt fra kulturfronten. Iflg. Mette kan vi godt springe "Elsk mig i nat" over, hvorimod Elisabeth på det varmeste kunne anbefale "Cirkusrevyen".

Skrevet af Pia, da Anne pure nægtede på trods af sin placering i båden...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

jeg vil dog gerne skrive en kommentar :-)
Supertur sammen med superkvinder på en supermandag :-)