søndag den 22. april 2012

Årets første tirsdagsroning


Med Arne på styrmandspladsen kastede vi os med vanlig frygtløshed ud i nye eventyr. Planen for 2012 er at få gang i Saxo - en fire-årers-gigbåd - og dette lykkedes til fulde denne første aften på søen.

Ca. 5 km blev det til med Janet, Helle, Elisabeth og Mette ved årerne.

Turen begyndte med kølig blæst og bølger, men da vi nåede Parnas-bugten var alt som det plejer. Vinden lagde sig, og solen kom frem.

Det tegner til endnu en god sommer på søen.


... nu med GPS


Hvert år laver vi Mandagspiger et nyt tiltag - denne gang er vi blevet revet med af de nye tider og har taget GPS'ens smarte muligheder til os (læs Mette).

Vi går nu all-in på de hard-core facts:
distance = 7,36 km
tid = 1.11.23
gennemsnithastighed = 6 km/t
max. hastighed = 10,9 km/t

- så det er kravene, tøser!

Nå, alt er jo ikke nyt - vi holder da heldigvis fast i de gode, gamle traditioner.
Første tur på søen er som altid speciel, og vi skulle da lige snuse til bredden hele vejen rundt for ligesom at sige goddag efter en lang vinter.
Som altid er det forunderligt at mærke, at selvom man tror at have glemt alt om teknik, så er det nærmest at sammenligne med at køre på cykel - har du én gang lært det, glemmer du det aldrig. Velkendt og dejligt!

Der var nu altså lidt mere, der var nyt - indtastningsprogrammet. Det var noget avanceret, så indtil videre er det kun Mette og Anne, der står for indtastningen... - eller hvad?

1. styrmand Pia