mandag den 19. oktober 2009

Og dér stod jeg ...

- omklædt, rødkindet (det gik stærkt), vel vidende at Janet havde tillagt sig en ukontrollerbar mave ... men vi var vel nok alligevel. Men nej, Elisabeth var arbejdsmæssigt forhindret.
Derfor blev jeg "kun" mødt af Anne, som forgæves havde forsøgt at ringe til mig (og jeg hæsblæsende kvindemenneske havde glemt min mobil på arbejde - surt!).
Men i stedet for at ærgre os, gik vi straks i gang med at udrede diverse fototekniske spørgsmål. Svaret på disse indviklede tekniske detaljer vil foreligge, så snart jeg har fået et fyldestgørende svar fra min fotohandler. Det går i al sin enkelthed ud på, at jeg ikke er i stand til at tage skarpe billeder med mit dyrt indkøbte kamera.
Dette var vel så sæsonens sidste rapport fra søen. Jeg kan tilføje, at solen viste en meget smuk solnedgang allerede kl. 18.15, så en rotur var måske allerede skrinlagt inden den kom i gang...
Tak for i år!
Kærlig hilsen
Pia

søndag den 18. oktober 2009

Nyt smykkefirma i Sorø?

Søndag d.18-10-2009 mødtes vi hos Elisabeth, for nu skulle der knyttes armbånd.
Først lidt brunch, for uden mad og drikke ... og så videre.
Dernæst blev snor, perler, syl, sakse og andet grej fundet frem.
Dyb koncentration, en anelse snak og efter timers ihærdigt arbejde kunne de flotteste armbånd vises frem...
Måske kommer vi på søen i morgen, det får tiden vise.
Tak for i dag, I har været nogle gode og nemme elever :-)
Kærlig hilsen Anne.

lørdag den 17. oktober 2009

Bifrost.

Billedet er lånt herfra.
Mandag tog vi afsted på vores måske sidste tur i 2009?
Det smukkeste vejr var det og vi så indtil flere regnbuer.
Ferieramte er mange af os, så vi havde endnu engang fornøjelse af Helle med som vikar (det er lige før hun er mere fast på båden, end os andre :-) ..)
Men godt for os, at Helle var med, for så kunne vi høre seneste nyt om Saras (Sahras?) bryllup.
Det blev afholdt i Arnehavehus´s lokaler og det var vist en oplevelse i særklasse.
Fyret der ikke virkede
Opvaskemaskinen ej heller
Vand fra kloarken udover hele gulvet..
10 manglende stole
Heldigvis mærkede gæsterne intet til de småting.
Kold var turen, men vi satser på en tur mere mandag...
Men søndag står det lige på armbåndsfabrikation...
Vi ses.
Kærlig hilsen Anne

mandag den 12. oktober 2009

Søen rundt ...


var en dejlig tur, men også nødvendigt, da vi havde mange emner der skulle vendes.
- det nært forestående bryllup blev planlagt i detaljer (hvem gør hvad og hvornår)
- hvem holder ferie (Mette skal til Amsterdam)
- hvem skal opleve spændende ting (Pia skal i Operaen og se West Side Story)
- og sikkert mange andre ting jeg ikke hørte...
Undervejs måtte vi både se til vores "egen" and, der havde revet sig løs under blæsevejret, samt hilse på de 2 kærestebåde. De lå og forputtede sig lidt forknytte - er der mon en kurre på tråden?
Selvom vi var hurtigt ude, nåede det alligevel at blive så mørkt, at der efterhånden kom lys i vinduerne i husene langs bredden.
Vores måger havde vanen tro samlet sig midt på søen (mon de holder generalforsamling hver mandag?), men lettede i et hvidt brus da en 4'er i fuld fart roede tværs gennem flokken.
Dagens iagttagelser er nedfældet af Pia
(som ikke kom i nærheden af styrelinerne, for dem havde Elisabeth et godt tag i)
dagens stroker

tirsdag den 6. oktober 2009

To der skal ønskes tillykke med dagen.

Elisabeth og Mette I skal ønskes tillykke i dag
med jeres fødselsdag.
Resten af "Mandagspigeholdet" ønsker jer en dejlig dag og håber I nyder den i fulde drag.
Vejret kan I jo ikke klage over
(Mette god tur til Oure)