Mandagens tur var udelukkende befolket med vintersæsonens gymnastik-piger:
Janet, Anne, Sonja og Pia.
I højt tempo (og ditto humør) roede vi vores sædvanlige 8 km på noget nær rekordtid: 1 t 20 min.! Vandet var flot, balancen ligeså - og med Janet som en hård, men uretfærdig styrkvinde var det en dejlig tur. Ingen tør jo sige sådan en kapacitet imod, endsige forsøge at vifte lidt med en åre i utide...
Sonja spurgte jævnligt ind til vores indforståede kommandoer. F.eks.: "Hvad betyder en lille grøn?" Intet under hun ikke altid forstår hvad vi siger, for netop dette udtryk har vi andre også først lært i denne sæson. Men som Janet så smukt formulerer det: "Man skal jo forny sig en gang imellem".
Turen blev muligvis speeded noget op, da vi mødte en lappedykker med en fisk i næbbet. "Aij, hvor er jeg sulten", sagde Anne. Det smittede...
På broen stod Mølvig parat til at hjælpe os op af vandet. For ham er sådan en (tons)tung gigbåd jo ikke noget at snakke om - og vupti, så lå den på sin plads.
Dagens stroke Pia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar