Vi fik fremvist de smukkeste farver, som naturen netop nu kan byde på - det kan næsten tage vejret fra én...
Også kun næsten, for der var da luft tilovers til at diskutere både Vandbal og Kongebal og dertil hørende passende påklædning - og med en lille smuttur omkring opskrifter (denne gang på mad).
På Sorø Sø kan man opleve et særegent fænomen på denne årstid - og altid omkring kl. 18.00: Hvid Sol. Måger i tusindvis samles fra nær og fjern, og efter et stykke tid begynder de at "danse". Jesper har en teori om, at smådyr på denne årstid søger op mod overfladen, så i virkeligheden er det et festmåltid vi overværer. Vores tilknyttede fugleekspert (Bjarne) er ikke helt uvillig til at anerkende denne påstand.
Vinteren må bruges på at overvinde de forskellige skavanker, som visse af os har pådraget os - og ikke et ord om aldersbetingede sygdomme!
Vi ses på vores flotte sø til foråret (og en hel masse gange i løbet af vinteren på land).
Tak for denne sæson
Pia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar