mandag den 20. april 2009

På søen igen d. 20. april


Forårssol og næsten ingen vind - sådan er et rigtigt mandagsvejr!

Efter lidt startproblemer i "Rete" (Janet havde ikke plads til sine laaaange ben) skiftede vi fartøj og kom søen rundt i yndlingsbåden "Parnas".

Årer og samtaleremner blev flittigt vendt og tænk en gang!: Fire ud af fem roende kvinder har drenge, der fylder atten dette forår/denne sommer! Dette gav anledning til udveksling af gaveideer til alle de unge mødres sønner, og nu er den sag vist på plads.

Roklubkontingentet blev vendt: I Janets og Elisbeths familier udgør det årlige kontingent en særlig stor sum, som i følge Elisabeth kan fradrages på selvangivelsen. (Spørg John, hvis I vil vide mere herom). Pia, Anne og undertegnede, som er singlemedlemmer i klubben, har måske ikke den store fordel af skattefradrag, men vil muligvis kunne spare en del kontingentkroner, hvis medlemsskabet kan ændres fra års- til halvårsmedlemsskab. Dette vil vi arbejde videre på i nærmeste fremtid.

Dagens sidste emne blev fælles kulturoplevelse, og i vanlig mandagspige stil (stor enighed og ikke så mange diskussioner) besluttede vi os for en storfamilietur til
Borreby for at se Vindebroens store opførelse af Cabaret.
Spilleperioden for Cabaret er fra 25.juni til og med 11.juli.
Førstestyrmand Mette

Ingen kommentarer: